Gli amici del Cimitero Acattolico

Kærlig hilsen fra RomHjemmesiden

Posted by Steen Fri, July 19, 2013 18:53:07

Kia Bach har boet syv år på Det Danske Institut i Rom, hvor hendes mand var direktør. Gennem årene har hun skrevet dagbog om alle de spændende, skøre og varme oplevelser, hun har haft under opholdet. Hun har arbejdet med sigøjnere i kirken på Piazza Ungheria, hun har undervist i flygtningecentret i Den Amerikanske Kirke, og hun har arbejdet på den smukke protestantiske kirkegård, hvor bl.a. digterne Keats og Shelley ligger begravet. Hun har mødt Italiens præsident Giorgio Napolitano og mange andre italienske kulturpersonligheder. Hun har også mødt en række spændende personer på Instituttet, der i det hele taget har været ramme om mange store oplevelser.

Uddrag af bogen: "Erik og jeg sidder og puster ud i stuen. Det er lørdag eftermiddag. Vi har været i GS, Roms store supermarked, for at lave storindkøb af yoghurt, æg, mælk, kartofler, rugbrød, kort sagt alt, som er svært at have med hjem på cykel fra de store markeder. Vi sidder og læser aviser, La Repubblica og Corriere della Sera. Jeg drikker kaffe og Erik en øl. Nu ringer det på dørklokken. Erik tager den. Han kommer ind i stuen kort tid efter og ser lidt forvildet ud. Der blev sagt: - Det er hr. Møller, der står her udenfor. Må man komme ind og hilse på?? - Jamen, tror du, det er DEN hr. Møller?? - Jamen hvad ved jeg?? Jeg tager en jakke på og går ned og lukker op,? siger Erik. - Du rydder op!? "

Blog image Kærlig hilsen fra Rom
  • (Bog, hæftet)

· Sideantal:

145

· Sprog:

Dansk

· ISBN-13:

9788793025523

· Indbinding:

Hæftet

· Udgivet:

01-07-2013

Pressemeddelelse

Generalforsamling 2013 i venneforeningenHjemmesiden

Posted by Steen Sat, March 23, 2013 18:11:21

Der afholdes generalforsamling lørdag d. 27 april 2013 et sted i Køge Bugtområdet. Af hensyn til arrangementets omfang bedes I tilmelde jer senest d. 13 april på venneforeningen@live.dk. Dagsorden, regnskab og sted for generalforsamlingen tilsendes umiddelbart herefter.

Nyt billede identificeretHjemmesiden

Posted by Steen Fri, March 08, 2013 18:27:12

Det er lykkedes os at finde informationer om endnu et billede på Efterlysning.
Det drejer sig om billede nummer 37, forestillende nordmanden Andreas Fredrik Finne (1842-74), senere højesteretsadvokat.

To opdaterede EfterlysningerHjemmesiden

Posted by Steen Sat, June 02, 2012 14:15:28

Efterlysning er blevet opdateret. De to billeder der er fundet nye oplysninger om er:

Billede 19

Lyder Sagen Olsen Bøgh (1842-76). Købmand/handelsfuldmægtig.

Billede 32

Knud Bentzen (1828-82). Norsk udskiftningsformand.



Opdaterede efterlysningerHjemmesiden

Posted by Steen Sat, May 19, 2012 12:46:39

Nogle af de i Efterlysning fra Skandinavisk Forening viste fotografier af skandinaviske romerrejsende er nu identificerede

Det drejer sig om følgende billeder:

Billede 16

Lorents Adelsten Nicolaysen (1838-1910). Norsk forretningsmand og kunstner.

Billede 34

Joachim Georg Wiesener (1843-88). Norsk læge.

Billede 38

Otto Schönheyder. Norsk Ingenieur

Billede 40

Johan Carl Peter Heger (1818-1900). Forstmand i Sorø.

Billede 47

Carl Gustaf Qvarnström (1810-67). Svensk billedhugger.

Billede 48

Georg von Rosen (1843-1923). Svensk maler og grafiker.

Billede 51

Lorents Holm Finnemann (1856-97). Sognepræst.

Billede 53

Johannes Søren Bloch Suhr (1807-76). Præst og Forfatter.

Billede 67

Johan Peter Emilius Hartmann (1805-1900). Komponist, organist og jurist.

Danskernes RomHjemmesiden

Posted by Steen Sat, April 28, 2012 14:13:57

Der er skrevet meget litteratur om danskerne og Rom. Og meget af denne litteratur er gået hen og blevet klassikere, tænk på H. C. Andersens Improvisatoren og Vilhelm Bergsøes Fra Piazza del Popolo. Men der ligger i arkiverne meget spændende litteratur, breve og dagbøger, der venter på at blive gravet op, eller som bare mangler lidt mere opmærksomhed i en større kreds.

Vi vil under menupunktet Danskernes Rom henvise til eller lægge noget af dette litteratur op.

EfterlysningHjemmesiden

Posted by Steen Sat, April 28, 2012 14:10:50

Blandt mange spændende effekter fra Skandinavisk Forenings storhedstid 1860-90 befinder sig i foreningens arkiv en del såkaldte visitkortsfotografier, som er afleveret af besøgende skandinaver. Desværre er det kun et fåtal, der er påført identifikation som f.eks. navn. Det vil vi forsøge at råde bod på og efterlyser hjælp til at identificere de pågældende besøgende i foreningen.
Billederne kan ses under menupunktet Efterlysning.

Glemte toner kan høres igenHjemmesiden

Posted by Steen Fri, April 20, 2012 06:54:06

Den fynske Franck Duo, der består af Ida Franck (cello) og Berit Juul Rasmussen (piano) har specialiseret sig i sonater. Særligt Dannelsesrejsen til Rom i 1800-tallet påkaldt sig Franck Duos opmærksomhed, og vi præsenterer fra duoens program følgende:

Med udgangspunkt i den danske komponist Niels Ravnkildes dagbøger fra midten af 1800-tallet tager vi jer med på hans dannelsesrejse til Rom, hvor han endte med at blive boende det meste af sit liv og hvor han blev et centrum for den skandinaviske koloni og skandinaviske kunstnere på besøg i byen. Vi beskriver hans møde med tidens prominente komponister som f.eks. Grieg, Liszt, Gade og Heise – både i ord og toner. Programmet indeholder bl.a. Griegs dejlige sonate for cello og klaver, sange af Ravnkilde samt musik af Liszt og Heise.

Musikken, der kan høres på denne hjemmeside, er Franck Duo med Niels Ravnkildes "Deuxieme Romance", oprindelig for violin og klaver. De trykte noder er uden årstal men formodentlig fra engang i 1870’erne. Det er tilegnet miss Annie Crawford, forfatterinden, der havde Niels Ravnkilde som lærer indtil hun flyttede fra Rom til Polen i forbindelse med ægteskabet med baron Eric von Rabe.

Læs mere om Franck Duo på http://www.franckduo.dk/